Minigourmeten

I forrige weekend var vi på svampetur sammen med SmørSøren, men desværre med et meget lille udbytte. Til næste år ved vi, at man ikke skal komme sent lørdag formiddag. Så finder man kun en stubbemark af afskårne svampe, og fodspor af dem som var morgenfriske nok til at komme tidligt ud af døren.

Vi fandt dog trods alt denne lille fyr. Naturen er nu en gang forunderlig.

For den rene er alting rent

Weekenden har på alle måder stået i æblets tegn.

Lørdag var vi på arrangeret æblerov med Frederiksberg afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab, og senere var vi på godt gammeldags free style æblerov.

Æblerovet, som egentlig mere var en Æbledag, foregik i Cafe Væksthuset på LIFE, og var arrangeret af Slow Food, Tænk og Praktisk Økologi. Hygge og smagsprøver for hele familien.

Æbler i kassevis

Små både med smagsprøver

Haps!

Herefter tog vi videre til dagens andet æblerov:
Det begyndte alt sammen for nogle år siden, hvor vi opdagede ‘vores’ æbletræ. Et stort Ingrid Marie træ, som havde nogle helt uovertrufne æbler. Vi plukkede en masse, og glædede os til at komme tilbage næste år. Men da vi kom året efter, var træet tømt. En eller anden havde plukket alle de æbler, man på nogen måde kunne nå.

Herefter begyndte en nervekrig, som har stået på i flere år. Og som jeg tilstår, vi har tabt de fleste. Kunsten er at lure, præcis hvornår man skal slå til. Er man for hurtigt ude, er æblerne ikke modne nok – venter man for længe, er æblerne ranet af en anden. Men som vi lurede sidste år, havde denne ‘anden’, der stjal ‘vores’ æbler også problemer med at få fat i dem som sad øverst.

Nu med frugtplukker

Så i år, mine damer og herrer, har vi oprustet med en frugtplukker. En lille pose til at samle frugten i, monteret på en teleskopstang. Usportsligt? Bestemt! Men helvedes effektivt! Vi fik samlet mindst fem kg. æbler på et par timers arbejde i efterårssolen. Ganske gratis.

Så er der igen opskrifter som også ligger i posen til de glade modtagere af en pose fra fødevarefællesskabet i morgen. Selleribøfferne er FAB!

Opskrifter uge 9

Rosenkål:

Der er meget delte meninger om rosenkål, men hvis man sørger for at tilberede dem ordentligt kan de smage helt vidunderligt. Vigtigt er det at sørge for ikke at koge dem for længe så de bliver splattede, der må gerne være lidt bid i. Her er to nemme tilberedninger som gør lykke som tilbehør til anden god mad.

Stegt på panden med sukker

Kog rosenkålene så de er lige knapt møre. Hæld vandet fra og varm en god klat smør på panden. Tilsæt en smule sukker og lad det smelte ud i smørret. Rist rosenkålene sammen med smør-sukkermassen til de har fået sprøde brune pletter, drys lidt salt over. Server varme.

Med gedeost.

Kog rosenkålene så de er lige knapt møre. Hæld vandet fra og kom kålene i et ildfast fad. Skær skiver af hvidskimlet gedeost og læg oven på rosenkålene. Giv fadet en tur i ovnen til gedeosten er smeltet ned over kålene.

Kumpir

I Tyrkiet kan man på gaden finde en hel del shops som sælger Kumpir. Denne ret snaskede, uortodokse og vildt lækre spise kan man forsøge at gøre sig efter i sit eget køkken, og hvis ens indre madsnob bliver bleg af billig dressing og ketchup som kartoflerne får i så rigelige mængder i kumpirens hjemland, kan man jo erstatte den med noget hjemmerørt. Men helt ærligt: Det er bedst med alt det grisede…

Skrub bagekartoflerne rene for jord, prik dem med en gaffel eller snit et kryds så damp kan undslippe, og pak dem ind i folie (som ikke er særligt miljørigtigt, bagepapir kan også gøre det) Bag ca. en time på 200 alt afhængig af størrelsen.  Snit den bagte kartoffel på tværs og kom en klat smør ned i (i Tyrkiet er det som regel usaltet) og reven ost, hvis det skal være helt autentisk så bruges en kaşar ost som kan fås i en del grønthandlere, ellers bare hvad man lige har. Det blandes sammen indtil at kartoffelmassen er en helt lind masse uden klumper. Oven i kartoflen tilsættes så i rigelige mængder af diverse toppings,  majs, gulerødder, pølsestykker, sure agurker, mayonnaise ærter  og så en masse dressing. Spis med ske og få en lille smule kvalme!

Selleribøffer

De her selleribøffer er meget populære blandt børnene i Kongens Have hvor jeg laver mad:

Et sellerihoved

Et par gulerødder

Frisk timian

Hvidløg

Stødt spidskommen

Stødt koriander

Æg

Selleri og gulerødder skrælles og rives groft. Bladene af de friske timianstængler tilsættes, spidskommen og stødt koriander samt salt og peber. Der tilsættes æg, brug tre til at begynde med, og lav en tester for at se om det vil hænge sammen på panden. Steges i rigeligt olivenolie til de er gyldne på begge sider. Læg på et stykke fedtsugende papir. Bøfferne kan alternativt brunes på begge sider og så få lov at gennembage i en forvarmet ovn.

Hattifnatter aka enokisvampe

Pasta med muslinger og enokisvampe

Muslingerne skal være købt hos en god fiskehandler. Skrub dem rene og kasser dem som er gået i stykker, eller som ikke lukker sig hvis man banker dem mod et bord. Nogle gange skal de altså have lidt med grovfilen før man kan være sikker på om de er sløve eller døde, så bank til uden at kvase skallen…

Damp muslingerne i en gryde med hvidvin og et lille bundt persille i  max ti minutter til de er åbne. Tag dem op af gryden, kassér eventuelt lukkede muslinger. Kog hvidvin ind med lidt fløde og en smule vand, tilsæt salt og peber og svampe. Lad det simre til svampene er møre. Kom muslingerne i, hæld over en omgang friskkogt pasta, bland sammen og spis med reven parmesan.

Hvad er mere oplagt end at lave opskrifter til Københavns Fødevarefællesskab når man nu alligevel skal lægge sine tre månedlige timer i foreningen…? Her er tre opskrifter som kommer med posen uge 4, enjoy!

Opskrifter uge 4

Rødbedesalat med peberrodsdressing

Rødbeder og peberrod er en uforlignelig kombination. Rødbedernes sødme og peberrodens skarpe smag er perfekte komponenter i en salat. Du skal bruge:

Rødbeder

Creme fraiche

Peberrod

Salt og peber

Et lille skvæt balsamicoeddike

Eventuelt fine salatblade, eksempelvis rødbedeblade eller feldsalat.

Kog rødbeder med skræl på i en lille time, afhængig af størrelsen.  Mærk om rødbeden er mør ved at prøve med spidsen af en kniv. Gnid skrællen af rødbederne og skær dem ud i små tern.

Skræl en del af peberroden og riv den fint. Det er en smagssag hvor meget peberrod man vil have i sin salat.  Rør en dressing af den revne peberrod, creme fraiche og et lille dryp balsamicoeddike, samt salt og peber. Vend rødbederne i dressingen og tilsæt eventuelle salatblade.

Fisk i ovnen med majroe og æble

En helt vildt lækker ret, intet mindre! Du skal bruge:

En lys fisk, spørg fiskehandleren hvad der er i sæson, så får du det billigste og bedste.

Majroe

Æble, gerne et med en god syrlighed og meget smag

Persille

Citronskræl

Et skvæt tør hvidvin, den billigste er fin

Smør.

Skræl majroen så hele den ret seje skræl er helt væk. Skær majroen i stave. Skær æblet ud i stave. Læg majroe og æble samt persille og store stykker af citronskræl i et ildfast fad. Læg fisken oven på grøntsagerne. Læg smørklatter på fisken, drys salt og friskkværnet peber på og hæld en god sjat hvidvin ud over. Bag i ovnen på 200 grader til fisken og majroerne er møre, det skader bestemt ikke lige at tage noget af væsken og pøse over fisken efter små ti minutter.

Spis med kogte kartofler til.

Kartoffel-kålrabimos

Vitaminbomben fra 1. Verdenskrig

Kålrabi var en af hovedkilderne til næring for befolkningerne i de nordeuropæiske lande under 1. Verdenskrig, og er siden blevet en ganske forhadt grøntsag, nok mest af alt for den aura af fattigdom og armod der hang ved den. Det er ærgerligt, for kålrabi kan med den rette tilberedning være virkelig lækker, og så er det en god kilde til blandt andet C, B og A vitamin, kalk og  folinsyre mm. Den er lækker rå og snittet helt papirstyndt med en god dressing, men er også god til at gøre en kartoffelmos til en ny oplevelse. Du skal bruge:

Skrællede kartofler og kålrabi , halvt af hver

Smør

Lidt mælk eller anden væske

Muskatnød, salt og peber.

Kog kartofler og kålrabi møre. Hæld kogevandet fra, men gem gerne en smule til at jævne mosen med. Mos og bland grøntsagerne og tilsæt smør og eventuelt mælk. Når mosen har en god lind konsistens tilsættes muskatnød, salt og peber.

Velbekomme!

www.minigourmeten.dk

Kokosnød, stadig iklædt overfrakke

Nogle gange skal det bare være flødeis!
I dag er det præcis et år siden Lille G blev født, og det skulle naturligvis fejres (specielt fordi han havde den godhed at vente til d. 2. januar – børnefødselsdag 1. januar er bare ikke rigtig godt).

Vi lavede en fuldfed flødeis med ristet kokos, og det var vældig dejligt, om end det ikke er en is man spiser i store portioner.

Opskriften har jeg fra denne her som jeg fik i julegave:

Is is is

Den må siges at leve op til sin titel af “definitiv isguide”, for den indeholder både en meget detaljeret oversigt over isens historie og en masse interessante og utraditionelle opskrifter. Og det fede er, at selv om bogen er engelsk er målene angivet både i cups, fl oz og ml, så man slipper for at stå og regne efter med lommeregneren.

Til denne opskrift bruges:

1 frisk kokosnød
560 ml sødmælk
6 æggeblommer (jeg ville bruge pasteuriserede)
150 g rørsukker
375 ml piskefløde
1 vanille stang (i opskriften bruger de ekstrakt, det gjorde jeg ikke)

Kokosnødden befries fra sin skal, og det brune lag skrælles af. Så skal den rives groft, og bages i en 160 grader varm ovn til den er jævnt lysebrun og dufter. Rør i den undervejs.
80 gram af den ristede kokos varmes i en gryde sammen med mælken og vanillestangen, og så snart det begynder at koge slukkes der for blusset.

Kokosmælk

Herefter står kokosblandingen og trækker et kvarter, hvorefter den sies. Sørg for at presse så meget væde fra blandingen som muligt.
Afmål kokosmælken – der skal være 375 ml. Hvis der mangler lidt suppleres op med sødmælk.

Herefter laves en creme på følgende måde:

Sukker og æggeblommer piskes til en lys og luftig æggesnaps, mens kokosmælken varmes op. Når mælken når kogepunktet hældes den i en tynd stråle ned i æggesnapsen mens der piskes. Kokosæggesnapsen piskes godt igennem, og varmes i et vandbad under omrøring, til den er ca 85 grader og bliver tykkere. Brug evt. et stegetermometer, det er noget skidt hvis den bliver for varm, for så koagulerer æggene.
Når cremen er klar, tages den af blusset og stilles i en skål med ca 5 cm koldt vand. Det får den til at køle hurtigere. Rør i den ind i mellem mens den køler.

Når cremen er kølet helt af blandes piskefløden i, hvorefter hele molevitten hældes over i en ismaskine, hvis man har sådan en. Ellers kan man hælde en i en plastic boks og røre i den nogle gange mens den fryser, så den ikke krystalliserer for meget.

Isen får en fin kokossmag, og smager meget fint alene. Vi spiste den sammen med en valnødde brownie (Karolines gamle klassiker), og det var også rigtig godt.

Som I, vor ærede læsere, kan se har vores hjemmeside skiftet design. Det skyldes at vi havde lidt tekniske problemer med vores gamle design, blandt andet skulle man være lidt af en Sherlock for at finde ud af hvordan man efterlod kommentarer til vores indlæg. Det skulle der nu være rettet op på, så kom friske horder, og efterlad en hilsen her på siden! Derudover har vi lavet et fotoalbum så man kan gå ind og se på billeder som er relevante for bloggen, det er der vist nogle forældre fra Kongens Have der har ventet tålmodigt på! Vi håber at det nye design bekommer Jer vel, inden længe skulle der også gerne komme en fin header til hovedsiden, men det undgår I nok ikke at opdage…

Som man har kunnet finde ud af hvis man har fulgt bare en smule med i pressen er det lige nu, og inden 15. december, at forældre landet over skal tage stilling til om madordningen skal fortsætte i deres barns daginstitution. I den forbindelse har der endnu en gang været gang i debatten i forskellige medier. Politiken (som i januar ringede til os i Kongens Have, men ikke kunne bruge os til interview fordi pædagogerne ikke var utilfredse, tak for det…) har lavet en rundspørge i landet som viser udbredt utilfredshed med ordningen, undtagen i københavnsområdet hvor den faktisk mange steder er populær. Københavns Madhus har endvidere lavet deres egen undersøgelse i kommunen, som viser at i de daginstitutioner som har eget køkken er madordningen meget populær. Jeg kan kun konkludere ud fra det, at det ikke er madordningen som idé der er noget galt med, men at man skal arbejde hen imod at alle institutioner får eget køkken og køkkenansatte. Så når JEG bliver statsminister…;-)

Som  jeg før har givet udtryk for her på bloggen, har det været rimeligt trættende som ansat i et køkken at skulle lægge øre til historie på historie om madordningens inkarnerede ondskab. Der er bare ikke meget presse i de positive historier, det er der ikke noget nyt i, men når man ser sit arbejde som man lægger en hel del energi i, kritiseret så ensidigt og unuanceret igen og igen kan man godt få lidt lange løg. Så da P1 i forrige uge igen havde et indslag om madordningens ondskab, blev jeg så indigneret at jeg skrev til dem at jeg syntes de skulle tage sig samme og også have en positiv vinkel i deres programflade. Og sørme om de ikke gav svar på tiltale og kom ud for at snakke med os i Kongens Have! Det kom der et fint lille indslag ud af som blev sendt mandag d. 22 november, indslaget kan høres her, velbekomme!

Og sidst men ikke mindst havde vi for efterhånden et stykke tid siden en af Københavns Madhus egne pressemedarbejdere ude og lave et interview i køkkenet, det blev til en fin artikel som i kan læse her.

I dag snuppede min søde kæreste et glas honning med hjem fra KBHff.

Gylden honning fra byen

Honningen stammer fra Figaros Blomst, som producerer byhonning, altså honning som fremstilles fra bistader som står i byen. Det er et spændende projekt. For det første kan jeg ikke lade være med at falde for, at nogen går i gang med at producere honning helt lokalt i København, og for det andet sætter jeg stor pris på de bier som flyver forbi min altan over sommeren, og bestøver mine tomatplanter.

Honningen har en meget fin ravfarve og en god smag. Jeg glæder mig til at bruge den i min te igennem den kolde vinter.

Jeg ved ikke helt hvad det skyldes, men noget af det der godt kan være svært at servere i børnehaven er sammenkogte retter. Det der med at der er mange forskellige dele kogt sammen til en helhed hvor man ikke altid kan adskille kartoflen fra pastinakken får en del børn til at stå lidt af, er min erfaring. Men her i den just afsluttede uge var der to af dagene  sammenkogte retter på menuen, og det gik faktisk overraskende godt med at få børnene til at spise. Jeg vil her bringe de ene af de to opskrifter jeg lavede retterne ud fra, tyvstjålet fra Camilla Plums i øvrigt meget lækre og brugbare kogebog ‘Ælle Bælle Frikadelle’.

Jeg bringer en modereret version, som er mest lig med den jeg serverede tirsdag. Det er en tyk lækker grøntsagssuppe kaldet Ribolitta, som stammer fra Toscana, og som simpelthen bare smagte hamrende godt, og var ret simpel at fremstille.

Ribolitta a la Kongens Have

500 g. tørrede sorte bønner. (Jeg brugte sorte og det var meget velsmagende, CP foreslår 250 g borlottibønner og 250 g canellibønner)

Sættes i blød natten over. Koges i vand med et overskåret løg, en chili og et par laurbærblade til bønnerne er knapt møre

3 store løg i kvarte

2 store gulerødder i skiver

1 bladselleri i små stykker

1 hakket fed hvidløg

laurbærblade

hakket frisk timian

hakket persille

1 dåse flåede tomater

et halvt hvidkålshoved skåret i strimler

et stykke parmesanskræl

1 l hønsebouillon eller fon

vand

Steg de ordnede grøntsager og hakkede krydderurter, undtagen kålen, i en gryde med rigeligt olivenolie til de er gyldne og møre. Tilsæt de flåede tomater og lad det simre sammen en halv time. Overhæld hvidkålen med en omgang kogt vand og lad det stå lidt før kålen tilsættes sammen med parmesanskræl, kogte bønner, bouillon og vand til det dækker. Lad det stå og simre sammen til det er godt mørt. Tag parmesanskrællen op af gryden og pisk i suppen med et piskeris så grøntsagerne falder lidt fra hinanden, det gør suppen lidt mere cremet. Spis med godt brød til og reven parmesan drysset hen over.

Velbekomme!

Er på tiltrængt ferie i sommerhus på Samsø med en lille omgang veninder. Fik undervurderet vigtigheden af afslapning i min sommerferie, og havde mindst lige så mange ting at lave som i min hverdag, så jeg har været lidt grydeklar den sidste tid. Det skulle der gerne være rettet op på når jeg møder på arbejde igen i morgen!

Samsø er et mindre skatkammer af modne brombær, valnødder, græskar og hvad har vi, hvilket jeg har fået udnyttet. Så mens jeg har sneget mig udenom måltidsproduktionen og overladt det til mine veninder at sørge for at jeg blev mæt, har jeg stået for at sylte de bær og græskar vi har samlet. Det kom der en dejlig omgang brombærsyltetøj ud af som jeg ikke vil kede med at give opskrift på, og så en omgang pumpkin butter/græskarsmør. Den opskrift vil jeg gerne dele! Jeg smagte pumpkin butter første gang for fire år siden i San Francisco en sen nattetime efter en tur på bar, og syntes det var en mindre religiøs oplevelse. Jeg endte med at købe en masse glas af Trader Joes rigtig gode med hjem, og fik også min veninde til at købe det med da hun efteråret efter var i USA. Det holder jo altså ikke i længden at få sine venner til at lave besværlig parallelimport, og kan man ikke få bjerget til at komme til én må man jo tage sagen i egen hånd og selv researche sig frem til noget der ligner! Jeg har lavet en omgang nede i børnehaven som jeg serverer til grød, og som efterhånden er blevet accepteret af de små kritiske ganer, men det er først den omgang jeg har fået lavet her på Samsø der rigtig smager som den skal, pisse hamrende godt hvis jeg selv skal sige det, nam nam! Og opskriften? Er som følger:

3 små hokkaidogræskar skrælles. Kerner og indmad fjernes og græskaret skæres ud i store stykker som sættes over varme med en smule vand i bunden og en kanelstang plus 6 nelliker. Hele herligheden koges ved svag varme indtil græskarstykkerne er møre. Det overskydende vand hældes fra og stykkerne moses groft ud med en gaffel. Tilsæt 400 g sukker, 500 hvis det er rørsukker. Den varme masse er virkelig hvinende sød og vammel, men man skal ikke lade sig narre, sukkeret er ikke lige så gennemtrængende når det hele er koldt. I massen tilsættes yderligere 1 tsk revet muskatnød, en knivspids salt, 2 tsk stødt kanel, lidt revet citronskal, og saften af en halv citron. Rør sammen så sukkeret er opløst. Kom massen i en sigte, og rør massen igennem sigten så nelliker og trevler bliver sorteret fra. Kom den purerede masse på skoldede og eventuelt atamonskyllede glas.

Syltesylte

Smørret smager dejligt brugt som syltetøj, men er også specielt lækkert rørt i yoghurt eller sammen med en god grød. Og sidst men ikke mindst, sammen med ost i alle afskygninger!