Minigourmeten

Hvad er mere oplagt end at lave opskrifter til Københavns Fødevarefællesskab når man nu alligevel skal lægge sine tre månedlige timer i foreningen…? Her er tre opskrifter som kommer med posen uge 4, enjoy!

Opskrifter uge 4

Rødbedesalat med peberrodsdressing

Rødbeder og peberrod er en uforlignelig kombination. Rødbedernes sødme og peberrodens skarpe smag er perfekte komponenter i en salat. Du skal bruge:

Rødbeder

Creme fraiche

Peberrod

Salt og peber

Et lille skvæt balsamicoeddike

Eventuelt fine salatblade, eksempelvis rødbedeblade eller feldsalat.

Kog rødbeder med skræl på i en lille time, afhængig af størrelsen.  Mærk om rødbeden er mør ved at prøve med spidsen af en kniv. Gnid skrællen af rødbederne og skær dem ud i små tern.

Skræl en del af peberroden og riv den fint. Det er en smagssag hvor meget peberrod man vil have i sin salat.  Rør en dressing af den revne peberrod, creme fraiche og et lille dryp balsamicoeddike, samt salt og peber. Vend rødbederne i dressingen og tilsæt eventuelle salatblade.

Fisk i ovnen med majroe og æble

En helt vildt lækker ret, intet mindre! Du skal bruge:

En lys fisk, spørg fiskehandleren hvad der er i sæson, så får du det billigste og bedste.

Majroe

Æble, gerne et med en god syrlighed og meget smag

Persille

Citronskræl

Et skvæt tør hvidvin, den billigste er fin

Smør.

Skræl majroen så hele den ret seje skræl er helt væk. Skær majroen i stave. Skær æblet ud i stave. Læg majroe og æble samt persille og store stykker af citronskræl i et ildfast fad. Læg fisken oven på grøntsagerne. Læg smørklatter på fisken, drys salt og friskkværnet peber på og hæld en god sjat hvidvin ud over. Bag i ovnen på 200 grader til fisken og majroerne er møre, det skader bestemt ikke lige at tage noget af væsken og pøse over fisken efter små ti minutter.

Spis med kogte kartofler til.

Kartoffel-kålrabimos

Vitaminbomben fra 1. Verdenskrig

Kålrabi var en af hovedkilderne til næring for befolkningerne i de nordeuropæiske lande under 1. Verdenskrig, og er siden blevet en ganske forhadt grøntsag, nok mest af alt for den aura af fattigdom og armod der hang ved den. Det er ærgerligt, for kålrabi kan med den rette tilberedning være virkelig lækker, og så er det en god kilde til blandt andet C, B og A vitamin, kalk og  folinsyre mm. Den er lækker rå og snittet helt papirstyndt med en god dressing, men er også god til at gøre en kartoffelmos til en ny oplevelse. Du skal bruge:

Skrællede kartofler og kålrabi , halvt af hver

Smør

Lidt mælk eller anden væske

Muskatnød, salt og peber.

Kog kartofler og kålrabi møre. Hæld kogevandet fra, men gem gerne en smule til at jævne mosen med. Mos og bland grøntsagerne og tilsæt smør og eventuelt mælk. Når mosen har en god lind konsistens tilsættes muskatnød, salt og peber.

Velbekomme!

www.minigourmeten.dk

Der bliver spist meget rugbrød i børnehaven. Rigtig meget. Faktisk forstår jeg ikke hvordan de små maver kan indeholde alt det brød, eftersom det ikke ligefrem er det mindst massive brød på denne jord. Da jeg startede med at arbejde tog jeg en bøtte surdej med. Vores ældste søster Katrine har utallige gange forsynet mig med surdej fra hendes fantastiske rugbrødsproduktion, og jeg tænkte at Børnehaven i Kongens Have nu skulle blive have glæde af den, og den medfølgende opskrift som jeg har fået fra Katrine, og siden ændret til fordel for mine egne præferencer. Jeg vil vove at påstå at brødet er en succes, og min nyeste personlige sejr er at William er kommet ud til mig i køkkenet og har proklameret at han nu godt kan lide brødet, hvilket har taget ham tid. Da jeg startede på arbejdet kunne han faktisk slet ikke lide rugbrød. Så som en fejring af dette, og også lidt på opfordring fra Williams mor, Mette, vil jeg nu viderebringe opskriften, og sende en kærlig tanke til Katrine som er ophavskvinden til den oprindelige surdej – og opskrift. Selve surdejen har jeg ikke opskriften på, men der findes utallige opskrifter på nettet på surdejsstarter som jeg tror man kan stole på. Ellers vil jeg vove at påstå at jeg godt gider tage en klat fra min egen hjemmeproduktion, hvis man bare spørger pænt:). Rugbrødsbagning kan godt se uoverskueligt ud når man ser hvordan det er et projekt der strækker sig over flere dage, men det kræver et minimum af planlægning, når bare den er tjekket. Hjemme smækker jeg dejen sammen før jeg går i seng, sætter lige et kvarter af om morgenen til at komme kerner osv i, og så får det lov til at efterhæve indtil jeg kommer hjem fra arbejde og hvad jeg nu ellers går og foretager mig.

Nå. Nok sniksnak, nu til opskriften. Jeg lægger den her ud i to udgaver. Katrines original, og min egen som er en videreudvikling af Katrines, og bare skrevet som et appendiks til hendes.

Dag 1

1 1/2 l vand

En klat surdej

en lille håndfuld salt

750 g. Rugmel

750 g. Hvedemel

Røres sammen og får lov til at stå min. 12 timer

Dag 2

I dejen blandes:

1 kg frø og kerner, eks hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner, knækkede rugkerner etc.

1 Hvidtøl

30 cl vand (brug flasken til at måle, det skal bare være en næsten fuld flaske)

Hæld dejen på smurte forme og HUSK at tage en klat surdej fra til næste gang

Lad efterhæve min. 4 timer

Bag 2 timer ved 160 grader

Når brødene har fået to timer tages de ud af formene mens de stadig er varme, og pakkes ind i et rent viskestykke som er blevet vredet op med vand. På denne måde bliver overfladen på brødet ikke sprød, hvilket betyder at man ikke får det der irriterende lufthul mellem øverste skorpe og resten af rugbrødet. Lad rugbrødet køle af og pak det ind i et tørt viskestykke og en frysepose. Det skal opbevares i køleskabet og har en lang holdbarhed.

Den alternative opskrift er fuldstændig identisk med ovenstående, bortset fra at man i stedet for 750 g hvedemel kommer 750 g knækkede rugkerner i. Når kernerne får lov at stå i de tolv timer og lidt til bliver de blødere, og lettere at fordøje. Katrine plejer at komme kerner i på andendagen sammen med frø så det til sammen bliver et kilo, men jeg sværger nu til denne metode.

Velbekomme!

Her skriver vi om økomad til voksne og børn..