Minigourmeten

Jeg ved ikke helt hvad det skyldes, men noget af det der godt kan være svært at servere i børnehaven er sammenkogte retter. Det der med at der er mange forskellige dele kogt sammen til en helhed hvor man ikke altid kan adskille kartoflen fra pastinakken får en del børn til at stå lidt af, er min erfaring. Men her i den just afsluttede uge var der to af dagene  sammenkogte retter på menuen, og det gik faktisk overraskende godt med at få børnene til at spise. Jeg vil her bringe de ene af de to opskrifter jeg lavede retterne ud fra, tyvstjålet fra Camilla Plums i øvrigt meget lækre og brugbare kogebog ‘Ælle Bælle Frikadelle’.

Jeg bringer en modereret version, som er mest lig med den jeg serverede tirsdag. Det er en tyk lækker grøntsagssuppe kaldet Ribolitta, som stammer fra Toscana, og som simpelthen bare smagte hamrende godt, og var ret simpel at fremstille.

Ribolitta a la Kongens Have

500 g. tørrede sorte bønner. (Jeg brugte sorte og det var meget velsmagende, CP foreslår 250 g borlottibønner og 250 g canellibønner)

Sættes i blød natten over. Koges i vand med et overskåret løg, en chili og et par laurbærblade til bønnerne er knapt møre

3 store løg i kvarte

2 store gulerødder i skiver

1 bladselleri i små stykker

1 hakket fed hvidløg

laurbærblade

hakket frisk timian

hakket persille

1 dåse flåede tomater

et halvt hvidkålshoved skåret i strimler

et stykke parmesanskræl

1 l hønsebouillon eller fon

vand

Steg de ordnede grøntsager og hakkede krydderurter, undtagen kålen, i en gryde med rigeligt olivenolie til de er gyldne og møre. Tilsæt de flåede tomater og lad det simre sammen en halv time. Overhæld hvidkålen med en omgang kogt vand og lad det stå lidt før kålen tilsættes sammen med parmesanskræl, kogte bønner, bouillon og vand til det dækker. Lad det stå og simre sammen til det er godt mørt. Tag parmesanskrællen op af gryden og pisk i suppen med et piskeris så grøntsagerne falder lidt fra hinanden, det gør suppen lidt mere cremet. Spis med godt brød til og reven parmesan drysset hen over.

Velbekomme!

Dette er mit første blogindlæg nogensinde! Så bær over med mig hvis stilen ikke sidder helt i skabet endnu, det er forhåbentligt kun et spørgsmål om tid før jeg er en habil blogger om livet i mit lille børnehavekøkken.

Rosalba som er mor til et af børnene i børnehaven havde givet mig en opskriftssamling med nemme pastaretter som ikke står tilbage for at være lækre. Opskrifterne var på italiensk, men med hjælp fra Rosalba og Google translate kunne jeg i går lave spaghetti med frisk laks, friske tomater, og masser af urter. Rigtig sommermad! Det tog ingen tid at lave, og var et stort hit blandt børnene. Jeg sørger for at skifte lidt frem og tilbage mellem grov pasta og almindelig pasta i mit køkken. I går gik jeg i charmeoffensiven og kogte almindelig spaghetti til maden. Jeg synes det grove er godt til visse ting, men den her ret skulle bare have lov til at være lækker, med uartige hurtige kulhydrater! Laksens fedme bidrager i øvrigt til at gøre retten mere solid og mættende, og jeg vil vove at påstå at det her var sund mad. (Og så er jeg bare en sucker for den ‘hvide’ pasta må jeg indrømme.)

Jeg gengiver her opskriften sådan rimeligt meget på slump, der er så få ingredienser i, og fisken er faktisk det eneste der som sådan skal måles af.

Opskriften er til 4 prs.

100g spaghetti pr. person, koges al dente og dryppes af

300 g frisk laks skæres i mindre stykker

Urter i form af små bundter frisk persille, dild og purløg hakkes. Laksen vendes i urterne og lidt olie plus salt og peber.

Alle ingredienser, også pasta, vendes på en pande ved middel varme, og der tilsættes friske tomater skåret i både. Lad laksen blive færdigstegt og server med reven parmesan, og eventuelt lidt ekstra peber.