I forrige weekend var vi på svampetur sammen med SmørSøren, men desværre med et meget lille udbytte. Til næste år ved vi, at man ikke skal komme sent lørdag formiddag. Så finder man kun en stubbemark af afskårne svampe, og fodspor af dem som var morgenfriske nok til at komme tidligt ud af døren.
Vi fandt dog trods alt denne lille fyr. Naturen er nu en gang forunderlig.
For den rene er alting rent
Weekenden har på alle måder stået i æblets tegn.
Lørdag var vi på arrangeret æblerov med Frederiksberg afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab, og senere var vi på godt gammeldags free style æblerov.
Æblerovet, som egentlig mere var en Æbledag, foregik i Cafe Væksthuset på LIFE, og var arrangeret af Slow Food, Tænk og Praktisk Økologi. Hygge og smagsprøver for hele familien.
Æbler i kassevis
Små både med smagsprøver
Haps!
Herefter tog vi videre til dagens andet æblerov:
Det begyndte alt sammen for nogle år siden, hvor vi opdagede ‘vores’ æbletræ. Et stort Ingrid Marie træ, som havde nogle helt uovertrufne æbler. Vi plukkede en masse, og glædede os til at komme tilbage næste år. Men da vi kom året efter, var træet tømt. En eller anden havde plukket alle de æbler, man på nogen måde kunne nå.
Herefter begyndte en nervekrig, som har stået på i flere år. Og som jeg tilstår, vi har tabt de fleste. Kunsten er at lure, præcis hvornår man skal slå til. Er man for hurtigt ude, er æblerne ikke modne nok – venter man for længe, er æblerne ranet af en anden. Men som vi lurede sidste år, havde denne ‘anden’, der stjal ‘vores’ æbler også problemer med at få fat i dem som sad øverst.
Nu med frugtplukker
Så i år, mine damer og herrer, har vi oprustet med en frugtplukker. En lille pose til at samle frugten i, monteret på en teleskopstang. Usportsligt? Bestemt! Men helvedes effektivt! Vi fik samlet mindst fem kg. æbler på et par timers arbejde i efterårssolen. Ganske gratis.
Minigourmeten