Minigourmeten

Jeg har fundet ud af noget jeg bestemt ikke vidste før jeg begyndte at arbejde i Kongens Have; nemlig at børn elsker linser. Vi snakker ikke dem hos bageren, men de små tørre dimser i enten grønne, røde, gule eller brune nuancer. De er flotte når man har dem stående i glas på hylderne hjemme i køkkenet, men de kan godt være lidt svære at få brugt, måske blandt andet fordi de bare har en aura af askese og røvkedelige vegetarretter over sig. (Der er ikke noget galt med vegetarretter, men hvem har ikke prøvet at spise en linseret uden skyggen af charme? Den slags sætter sig i hukommelsen!)

Jeg har selv haft svært ved at få integreret den lille fætter i min madlavning hjemme, og det på trods af fire år som vegetar da jeg var yngre. Så det var ikke med stor tiltro at jeg lavede dhal til børnene første gang for en del måneder siden. Men den dhal skulle vise sig at være et farvel til min linseskræk, og siden er den indtil flere gange blevet tilberedt i børnehavekøkkenet med glæde, og spist af børnene med stor appetit. Hvem skulle have troet at jeg skulle høre børnene udbryde ‘jeg elsker linser’ når jeg fortæller dem om dagens menu?

Hemmeligheden bag er selvfølgelig tilberedningen og krydringen, for linsen kan ikke klare sig alene, den har brug for hjælp fra en masse krydderier og god væske, og så kommer dens cremede charme til udtryk! De følgende to opskrifter er fra forskellige dele af verden. Den ene er en improvisation over temaet dhal, den anden er en ret som vores storesøster Katrine (nu igen!) har bragt med sig fra Kreta, hvor hendes ældste datters farmor boede fra fødsel til død. Det er en rigtig landlig ret, så simpel så man tror det er løgn, og så alligevel virkelig lækker.

Vi starter med den græske udgave, og igen igen er det ikke en opskrift med præcise mål. Som hovedregel vil jeg mene at linserne ikke skal være over halvdelen af det samlede indhold i retten, så bliver det for kedeligt. Hellere en linse for lidt end en for meget, hvis man spørger mig….

Faki

Kom en portion grønne linser i en gryde (ikke du puy linser), sådan en 200-300g. Kom vand ved så det dækker ca. to centimeter op over. Sæt over et blus på middel varme. Tilsæt deri:

Laurbærblade

1 stort løg i tern

3-4 gulerødder skåret i tern

1-2 dåser flåede tomater

Olivenolie. Der skal en del i. Jeg tror Louise plejer at sige 1 dl, men jeg må indrømme at jeg gerne pøser en del mere i. Olien sørger for at samle retten og give den fylde.

Det skal nu have lov til at stå og koge sammen indtil linserne er møre. Giv hellere linserne lidt for meget end for lidt. Retten skal ikke være for våd, der må godt være god samling når man tager en skefuld af den.

Tag gryden af varmen og tilsæt saften af i hvert fald 1 citron. Retten må ikke koge efter at citronsaften er kommet i, for så forsvinder en del af de gode æteriske olier (det har Louise selv lært mig..)

Smag til med salt og peber, og spis med godt brød til (og rigeligt med smør!)

Dhal….

For at  være helt ærlig ved jeg ikke hvordan man laver en rigtig indisk dhal, jeg ved faktisk ikke om en sådan findes, eller om dhal bare er et andet ord for linseret á la dig. Jeg har lyttet til gode råd og spurgt lidt hist og her, og er så kommet frem til at den dhal jeg laver er forskellig hver gang, fuldkommen afhængig af hvad der lige er i køleskabet, og så kokosmælk i lange baner. Derfor: se opskriften som en vejledning, og indret derefter din ret efter de grøntsager sæsonen byder på, og hvad grøntsagsskuffen gemmer.

Dhal fristil:

200-300g linser sættes over i en gryde med vand så det dækker og lidt til.

Svits karry/hakket ingefær/spidskommen/koriander/hvidløg i olie og tilsæt et stort hakket log. Lad løget klare og tilsæt blandingen til gryden med linser.

Lad linserne stå og småkoge mens de resterende grøntsager hakkes og smides i. Jeg synes at det er lækkert med rødder; gulerødder, pastinak, persillerod… Forholdet mellem linser og grøntsagstern er nogenlunde fifty-fifty.

Tilsæt kokosmælk, 1-2 dåser.

Lad retten koge sammen så linserne er helt kogt ud og en del af væsken fordampet. Smag til med salt og peber og server med ris. I Børnehaven sætter jeg peanuts, rosiner og kokosmel ud som børnene kan drysse over efter behag, det er et stort hit!

Lige en hurtig reklame for en tur på landet med Københavns Fødevarefællesskab.

Jeg kan desværre ikke selv komme, men jeg tror det bliver vildt hyggeligt. Så hvis børnene skal have røde kinder i næste weekend, er det en oplagt mulighed.

Æbler æbler æbler

Variationer over tema

I lørdags kunne jeg endelig indløse min fødselsdagsgave fra april – til et kursus om chilier hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. Kurset var lavet i fællesskab med Kille Enna, og var en fin kombination af vejledninger i chilidyrkning og madlavning med frugterne.

Det er altid en oplevelse når folk øser ud af deres viden og man kan mærke deres passion for det de fortæller om. Derfor var det virkelig interessant at høre om de mange typer chili der findes, og hvordan man bruger dem bedst. Og det virkede, skulle jeg hilse at sige. Jeg forlod kurset i selskab med tre planter og en pose frø..

Smukke farver

Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har et lidt ambivalent forhold til chilier, helt sikkert som et resultat af den vel nærmest universelle machokonkurrence om “hvis der er stærkest”. Jeg har simpelthen spist alt for meget mad som bare var stærk, men ikke smagte af så meget andet. Derfor var det så fantastisk at opdage, at begge damer heller ikke er til det helt stærke, og i stedet bruger chili i mindre doser til at lokke smagen frem og tilføje en ekstra dimension.

Kille kokkererer i det udendørs køkken

Et par af de retter vi blev præsenteret for var faktisk børnevenlige (nok mest for de lidt større børn), f.eks. en brownie med et lille strejf af chili, og en tomatmarmelade med vanilje og chili. Dog var jeg specielt vild med en krydret chai te, som Kille diskede op med:

Ingefær
Citrongræs
Citronjernurt
Chili, gerne en aromatisk slags med citronnoter, f.eks Aji Limo

Det hele skæres i mindre stykker og koges i vand 10-15 minutter. Herefter sies krydderierne fra, og teen kan eventuelt sødes med sukker, honning, ahornsirup, eller hvad man nu synes. dejlig krydret, delikat og varmende – en lille behagelig ildebrand i munden.

I min hverdag bag gryderne i køkkenet i Kongens Have prøver jeg ofte at udfordre mig selv og børnene ved at lave meget varieret mad, afprøve forskellige ingredienser og nye retter. Fred være med den iver, men til tider kan det være godt lige at få bremset idélokomotivet lidt op og huske at det helt simple og genkendelige ikke skal holdes udenfor det gode selskab. I sidste uge havde jeg en hel del praktiske ting der skulle ordnes, og planlagde derfor en uge med retter jeg har siddende på rygraden, og som ikke var krævende i tid. Det skulle være simpelt, det blev det også, samtidig med at nogle af retterne var de mest tilfredsstillende jeg har lavet i et stykke tid, både når det gælder smag, og glæden ved at stå og tilberede det. Og som den ypperste bonus var mine simple kokkerier meget populære hos børnene. Det må jeg tage som en lille påmindelse om at simpelt og genkendeligt nogle dage er det ypperste der findes!

Jeg vil gerne dele de to retter med jer, det var såmænd bare pasta med tomatsovs den ene dag og havre/byggrød med frugtkompot den anden. Så hurtigt lavet at jeg kunne være papirnusser mens maden passede sig selv.

Tomatsovsen:

Sæt den over et par timer inden spisning, den står bare og passer sig selv så snart alle ingredienser er i, og smagen vinder kun på at den koger sammen.

Løg og hvidløg klares i olie sammen med krydderier. Jeg brugte en halv stærkt chili til 5 liter flåede tomater, finthakket. Sød paprika og laurbærblade (og frisk basilikum i sovsen lige inden servering). Hæld flåede tomater i, og rigtig gerne nogle gode friske hvis man har den slags liggende i frugtskålen. Tilsæt et par revne gulerødder. Lad sovsen koge op og lad den herefter stå og hyggesimre indtil spisetid. Lad den stå uden låg så vandet kan få lov til at fordampe og smagen fortætne. Spises oven på friskkogt pasta (vi spiste fuldkornsskruer og det smagte himmelsk) med revet ost hen over. Suk suk.

Havre/byggrøden:

Sæt en gryde over med en blanding af valsede havreflager og valsede bygflager og mælk. Spæd eventuelt mælken op med vand. En lille knivspids salt og så skal det stå og koge sammen ved lavt blus uden at blive for tykt. Jeg synes virkelig ikke at grød der er så tykt som tapetklister er rart, og har en mistanke om at børnene heller ikke ville kunne lide det.

Frugtkomp(l)ot:

Til den vi spiste brugte jeg 5 figner ude fra træet på legepladsen.

Friskfangede figner fra træet udenfor!

Det er sæson nu så de fås rimeligt billigt i supermarkederne. 3 pærer, en lille håndfuld dadler, en stang kanel, fem styks nelliker, sukker og citronsaft. Jeg skrællede og skar frugten ud i tern, kom lidt vand ved, dadler og krydderier, undtagen citronsaft, og gav blandingen et opkog, og lod den stå og småkoge indtil spisetid. Det er igen kun godt for smagen at vandet får lov at koge væk fra blandingen. Da frugten var kogt ud og lige til at mose tog jeg kompotten af varmen og tilsatte citronsaft. Figner, pærer og dadler er i sig selv nok til et mindre sukkerchok, lidt mere sukker bidrager ligeledes. Citronen kommer ind fra højre og giver kompotten lidt kant så det hele ikke bliver så sødt sødt sødt. Det er Louise der har lært mig først at tilsætte citronsaft i mad efter at -det den nu skal tilsættes- er taget af varmen. Noget med de æteriske olier. Jeg stoler blindt på hende og rådet er hermed givet videre!

Spis grøden med kompot og en velvoksen smørklat oven på, waaaaau!

Ugens pose

Det hele startede som et ønske om at økologi skulle være for alle, ikke kun for dem med overskud på bankkontoen. At økologi skulle være et naturligt hverdagsvalg for ganske almindelige familier, med ganske almindelige indtægter.

Ønsket om forandring blev til Københavns Fødevarefællesskab, som hver uge sælger nærmest latterligt billige grøntsager til københavnerne. Sidste onsdag var det et år siden vi slog dørene op for første gang, og vi kan konstatere, at vi på det år er gået fra 30 medlemmer til 500. Det er fandme vildt!

Da vi startede op besluttede vi, at vi ikke ville reklamere, men vokse gennem medlemmernes netværk. Nu, et år senere har vi, i anledning af vores et års fødselsdag, besluttet at slå dørene op for pressen, fordi vi efterhånden mener, vi er i stand til at håndtere den øgede tilgang af medlemmer.

Det er der indtil videre kommet et indslag i TV2 Lorry og P4 ud af, plus denne artikel i metroxpress: “Vi bygger jumbojetten mens vi flyver.

Ses vi på onsdag?