Minigourmeten

I dag har jeg været til idéudviklingsseminar i Københavns Madhus. Konceptet var at forskellige aktører indenfor fødevareindustrien skulle mødes med nogle repræsentanter ude fra daginstitutionernes køkkener og nogle projektfolk fra Københavns Madhus, for at snakke om hvilke behov for forarbejdede fødevarer der er ude i institutionerne. Det er desværre langt fra alle institutioner der er så heldige som os i Kongens Have at have et køkken der er egnet til at fremstille maden fra bunden.

Frisk fisk er bandlyst fra køkkener der er for små og mangelfuldt indrettede

Mange steder ude omkring i landet er køkkenerne så små eller mangelfuldt indrettet, at det kun er muligt at lave mad delvist fra bunden af. I nogle institutioner bliver alt leveret udefra, færdigt pakket, og klart til at blive sat ud på bordene. Det er desværre ikke altid, at den mad der tillaves delvist eller bliver leveret færdig, er af så høj kvalitet som man kunne ønske. Vi var der for at tale om løsninger på de problemer der er med den helt eller delvist for-fabrikerede mad, samt for at få genereret nogle gode idéer til hvordan man som fødevarevirksomhed kan imødekomme børnemadsordningen og de enkelte institutioners krav. Dette være sig krav om mad af god kvalitet, mad og eventuelt indpakning som giver mulighed for at børnene forstår vejen fra jord til bord, mad der er økologisk, og sidst men (desværre) ikke mindst, mad der har et lavt prisniveau.

En knogle der stikker op af gryden kan give gode snakke om vejen fra jord til bord.

Det er ikke lige umiddelbart nogle faktorer der spiller vanvittigt godt sammen, men der kom faktisk en hel del gode idéer på bordet, og personligt blev jeg meget klogere på hvordan samspillet mellem fødevareleverandører, grossister og i sidste ende de køkkener som modtager den halv eller helfabrikerede mad er.

Det lyder alt sammen frygteligt langhåret. Det var det også til tider, men det var også sjov og relevant viden for mig der gerne råber højt om at det er for dååååårligt at alle ikke bare kan fatte at madordningen er den dybeste tallerken der blev opfundet siden hjulet, at alle/alting/altid efter min mening skal tvangsøkologiseres så kartoflerne vokser ud af ørerne på dem osv. osv… Jeg fik en hel del perspektiv på hvorfor der var en masse forældre i Århus der var meget vrede på madordningen fem dage efter den var søsat på landsplan, hvorfor min pædagogstuderende veninde fortæller om besværlighederne når man har et køkken der ikke må håndtere råt kød og fisk, og ja, generelt på hvorfor det ikke er alle der taler så pænt om madordningen som jeg synes de burde. Jeg så helt utroligt gerne at alle daginstitutioner havde deres eget køkken med en eller flere ansatte der elskede at lave mad, fordi jeg selv synes at mit arbejde giver så meget mening, og synes jeg kan se og høre resultaterne af vores madordning i Kongens Have hver eneste dag.

Men….når nu virkeligheden er en anden er jeg meget glad for at kunne være med til at bidrage med hands on viden fra dagligdagen i Kongens Have, og forhåbentlig på sigt være med til at give de institutioner som ikke er så heldige som vores en mulighed for at få god mad af høj kvalitet, også selvom det ikke er skabt fra bunden i institutionens eget køkken.

De næste to måneder skal der forhåbentlig summes lidt i krogene og tænkes lidt nærmere over dette og hint, og til november mødes vi så igen for at tage diskussionen op igen og forhåbentlig få søsat nogle initiativer. Det vil jeg glæde mig til!

Da jeg var 11, holdt jeg ferie i Skagen sammen med mine forældre og Emilie. Det blev en af de der særlige kulinariske oplevelser man altid vil huske fra sin barndom. Det sjove er da også, at jeg absolut intet kan huske om hvad vi lavede på den ferie, men tydeligt husker hvad vi spiste.

Vores forældre hørte til dem som købte hus i 80‘erne, og vi sad derfor ret stramt i det. Ikke at vi var fattige, men der var bare ikke råd til meget af det som i dag bliver betragtet som en nødvendighed eller selvfølge, som f.eks. bil og ferier til eksotiske rejsemål (læs: syd for grænsen). Det eneste der var råd til, var ferie på cykel med telt. Så det gjorde vi. Hvert år. Vi har derfor været en del omkring i Danmark, med kæmpe oppakning i cykeltasker og specielle cykelkort fra Dansk Cyklist Forbund, så man kunne finde de små snedige cykelruter..

Det klassiske campingblus

Det bedste ved teltlivet var at lave mad på Trangia blus. Sådan et med to gryder og en pande, hvor gryde og pande bindes sammen om blusset, og man bruger en lille tang som håndtag.
Jeg ved godt at et lyder som pral, men min mor præsterede at lave noget, der nærmede sig gourmetmåltider på det kogeblus. Som f.eks. dengang hun lavede en hvidvinsdampet kulmule med svampe, eller den gang vi købte en stor sæk jomfruhummer direkte fra kutteren, kogte dem, og spiste dem uden tilbehør. For børn er den slags en uhørt luksus.

Jeg har haft held til at anskaffe mig en kæreste som har en far med sommerhus i Skagen (det bedste, næst efter selv at have et sommerhus et fantastisk sted, er at kende nogen som har), og vi har derfor holdt sommerferie der de sidste tre år. Og jeg kan lige så godt indrømme, at vi holder ferie med moderne bekvemmeligheder som f.eks. bil (en delebil, men alligevel) og fast tag over hovedet. Teoretisk set kunne det være hyggeligt at ligge i telt.. Men når den danske sommer viser sig fra sin våde side, er det nu også dejligt at sidde i et sommerhus med fjernsyn og dvd til at underholde poderne. Jeg må konstatere, at jeg er blevet magelig efter jeg har fået børn.

Jeg forsøger så at kompensere for min lidt tilbagelænede tilgang til ferien ved at sørge for, at vi får noget godt at spise. Og når man befinder sig i Skagen i juni/juli måned kunne det f.eks. være jomfruhummere. Jomfruhummere kan med stort held grilles, men i år valgte vi at holde det helt simpelt, så vi kogte dem og spiste dem med kryddersmør og godt brød.

Gregers siger goddag til jomfruhummer

Man kan sagtens nøjes med at koge halerne, men vi valgte at koge hele kalorius, fordi der er noget dejligt ur-agtigt ved at spise hele dyret. Hvis man er meget ihærdig, gemmer der så også noget fint kød i de største hummerklør.

Man tager:
4 l. let saltet vand
Jomfruhummer i passende antal
Lidt sukker
1 dildkvist

Jomfruhummerne hældes i den kogende lage, og når lagen igen når kogepunktet, skal de, alt efter størrelse, have 6-8 minutter.
Hvis man kan vente, er det godt at lade dem køle af i kogelagen til de er lune.

Mæt og glad

Efter diverse småklatter af ferie er jeg tilbage på min plads i køkkenet i Kongens Have, og Louise er tilbage fra Skagenstur.

Der har været sommerferiestemning her på bloggen, men nu skal vi i gang med noget aktivitet igen, og de næste uger kommer til at byde på forskellige udadvendte aktiviteter for os begge. På mandag er der debatarrangement i Københavns Madhus om økologi, som jeg har tænkt mig at tage til for at blive lidt klogere. Læs mere om arrangementet her: http://www.kbhmadhus.dk/#361283

Louise skal snart deltage i et symposium for madbloggere i Danmark, et arrangement som hun vil fortælle mere om her på bloggen, jeg synes det lyder rigtig spændende, og er lidt ærgerlig over ikke at skulle med…

...sådan noget der husker en på at man har et meget dejligt job!

Efter at skolerne er startet op igen efter sommerferien, er en undersøgelse af tilfredsheden med den københavnske skolemadsordning blevet offentliggjort. Det viser sig at ordningen gennem de seneste måneder, og efter en ganske hård opstart rent mediemæssigt nu ser ud til at have vundet indpas hos skoleelever og forældre. Der er ifølge undersøgelsen udpræget tilfredshed med ordningen og maden der bliver serveret. Jeg kan som ansat i børnehaven kun være rigtig glad over udfaldet af undersøgelsen, og håbe på at den samme tilfredshed gør sig gældende for børnemadsordningerne i vuggestuer og børnehaver ligeså. Det var lidt specielt at starte op som kasserollesvinger -(jeg kan simpelthen ikke finde en titel til min arbejdsfunktion som jeg har det godt med, køkkenassistent, køkkenmedhjælper, maddame, madmor, økonoma…..nej vel??) og nærmest ikke have lavet en måneds arbejde før jeg kunne læse at om alle ordningens dårligdomme i diverse medier. Jeg har heldigvis ikke oplevet andet end opbakning fra forældre og kollegaer ved min opstart i arbejdet, men har på trods af det ikke kunnet lade være med at blive irriteret over den manglende dækning af de vellykkede madordninger. Her kunne man sige noget om sensationspresse og mere af samme skuffe, men jeg tror at jeg bare vil nøjes med at sige at jeg håber at vi snart skal høre mere til de gode inspirerende historier…

Og med dette vil jeg afslutte min lille kommentar med at sige at jeg glæder mig til at fortsætte skriverierne!