Variationer over tema

I lørdags kunne jeg endelig indløse min fødselsdagsgave fra april – til et kursus om chilier hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. Kurset var lavet i fællesskab med Kille Enna, og var en fin kombination af vejledninger i chilidyrkning og madlavning med frugterne.

Det er altid en oplevelse når folk øser ud af deres viden og man kan mærke deres passion for det de fortæller om. Derfor var det virkelig interessant at høre om de mange typer chili der findes, og hvordan man bruger dem bedst. Og det virkede, skulle jeg hilse at sige. Jeg forlod kurset i selskab med tre planter og en pose frø..

Smukke farver

Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har et lidt ambivalent forhold til chilier, helt sikkert som et resultat af den vel nærmest universelle machokonkurrence om “hvis der er stærkest”. Jeg har simpelthen spist alt for meget mad som bare var stærk, men ikke smagte af så meget andet. Derfor var det så fantastisk at opdage, at begge damer heller ikke er til det helt stærke, og i stedet bruger chili i mindre doser til at lokke smagen frem og tilføje en ekstra dimension.

Kille kokkererer i det udendørs køkken

Et par af de retter vi blev præsenteret for var faktisk børnevenlige (nok mest for de lidt større børn), f.eks. en brownie med et lille strejf af chili, og en tomatmarmelade med vanilje og chili. Dog var jeg specielt vild med en krydret chai te, som Kille diskede op med:

Ingefær
Citrongræs
Citronjernurt
Chili, gerne en aromatisk slags med citronnoter, f.eks Aji Limo

Det hele skæres i mindre stykker og koges i vand 10-15 minutter. Herefter sies krydderierne fra, og teen kan eventuelt sødes med sukker, honning, ahornsirup, eller hvad man nu synes. dejlig krydret, delikat og varmende – en lille behagelig ildebrand i munden.

De tre chilier i deres nye potter.

Dem med navne er:

Pimentos de Padrón – som er en mild chili, undtaget ca. hver tiende frugt som er stærk. Sådan noget tiltaler mig altså helt vildt.

Fishpepper – en chili i mellemstyrke, som skulle være god til fisk og skalddyr. Det lyder jo lovende.

Jeg har en mistanke om at min venindes er en jalapenos, men jeg håber at jeg bliver klogere når den begynder at danne frugter og man kan se formen.

Jeg købte de to økologiske chilier til en meget hyggelig chiliaften med foredrag og spisning, som Københavns Fødevarefællesskab havde arrangeret. Jeg havde Penelope med, og hun spiste faktisk lidt af den lækre, men også ret stærke dessert. Nogle gange bliver jeg sgu så imponeret over hende, men jeg er selvfølgelig også hendes mor.
Foredraget blev holdt af den ene af de to Nielsen’er som fortalte om chiliens fortræffeligheder, og hvordan man dyrker dem. Det kunne jeg naturligvis ikke stå for, så jeg endte med også at købe et par planter, og har siden ligget i fast rutefart til min vindueskarm, for at se om der dog ikke snart sker noget (naboen må efterhånden tro at jeg lider af OCD).

Chilierne er, meget nænsomt forstås, blevet pottet om til en større potter, og nu står de så og sætter sig lidt i deres nye hjem. De er så småt begyndt at danne knopper, og incognito-chilien har taget teten og har sat en blomst.

Incognito-chiliens første hvide knop

Desværre er det god chilidyrknings-skik at knibe de første fem syv knopper på hver plante, og det gør ondt hver gang man kniber en af, men nogle gange skal det jo gøre ondt før det gør godt og så videre.

Tilbage er der så kun at vande og vente…