Vi fandt dog trods alt denne lille fyr. Naturen er nu en gang forunderlig.

For den rene er alting rent

Lørdag var vi på arrangeret æblerov med Frederiksberg afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab, og senere var vi på godt gammeldags free style æblerov.

Æblerovet, som egentlig mere var en Æbledag, foregik i Cafe Væksthuset på LIFE, og var arrangeret af Slow Food, Tænk og Praktisk Økologi. Hygge og smagsprøver for hele familien.

Æbler i kassevis

Små både med smagsprøver

Haps!

Herefter tog vi videre til dagens andet æblerov:
Det begyndte alt sammen for nogle år siden, hvor vi opdagede ‘vores’ æbletræ. Et stort Ingrid Marie træ, som havde nogle helt uovertrufne æbler. Vi plukkede en masse, og glædede os til at komme tilbage næste år. Men da vi kom året efter, var træet tømt. En eller anden havde plukket alle de æbler, man på nogen måde kunne nå.

Herefter begyndte en nervekrig, som har stået på i flere år. Og som jeg tilstår, vi har tabt de fleste. Kunsten er at lure, præcis hvornår man skal slå til. Er man for hurtigt ude, er æblerne ikke modne nok – venter man for længe, er æblerne ranet af en anden. Men som vi lurede sidste år, havde denne ‘anden’, der stjal ‘vores’ æbler også problemer med at få fat i dem som sad øverst.

Nu med frugtplukker

Så i år, mine damer og herrer, har vi oprustet med en frugtplukker. En lille pose til at samle frugten i, monteret på en teleskopstang. Usportsligt? Bestemt! Men helvedes effektivt! Vi fik samlet mindst fem kg. æbler på et par timers arbejde i efterårssolen. Ganske gratis.

Gylden honning fra byen

Honningen stammer fra Figaros Blomst, som producerer byhonning, altså honning som fremstilles fra bistader som står i byen. Det er et spændende projekt. For det første kan jeg ikke lade være med at falde for, at nogen går i gang med at producere honning helt lokalt i København, og for det andet sætter jeg stor pris på de bier som flyver forbi min altan over sommeren, og bestøver mine tomatplanter.

Honningen har en meget fin ravfarve og en god smag. Jeg glæder mig til at bruge den i min te igennem den kolde vinter.

Hasselnødder

Hyldebær

Humle

Grønne tomater

Hyldens smukke hvide blomster

En af mine yndlingsbeskæftigelser om sommeren er, at køre på cykel og åbne mine lugtesans så jeg kan nyde de forskellige sommerdufte, jeg passerer.

En af mine absolutte favoritter er duften af kaprifolium om natten, hvor den af en eller anden grund altid dufter kraftigst. Den sødlige duft står ligesom bedre til kølig natteluft, end til de solbeskinnede dagtimer, hvor den næsten kan blive lidt for vammel.

En anden sommerduft som ligger i absolut top tre, er den af blomstrende hyld. Hyld har den der lidt skarpe insisterende duft, krydret og fin på samme tid. Heldigvis kan man komme duften på flaske og drikke den på en gråvejrsdag, eller om vinteren, hvor varm hyldeblomst drik altid giver et løfte om at det nok skal blive sommer igen, selv når det er allersværest at bevare optimismen.

På hyldejagt

Der findes en del forskellige opskrifter på hyldeblomstdrik, og de fleste af dem er ret lig hinanden, der er så bare skruet lidt på mængden af sukker i forhold til vand og om man bruger citronsyre eller vinsyre.

Personligt foretrækker jeg at lave min lidt mere syrlig end de gængse opskrifter, nærmest lidt lemonadeagtigt. Derfor tilsætter jeg dobbelt så mange citroner:

40 hyldeblomst skærme, rystet rene for det værste utøj
1 liter vand
1 kg sukker
4 citroner – økologiske
2 spsk. citronsyre.

Vand og sukker varmes op til kogepunktet. Riv den yderste skal af citronerne, f.eks. med et mikroplan rivejern, og skær de afskallede citroner i skiver. Hyldeskærmene lægges ned i en stor skål sammen med citronsyre, citronskiver og skræl, og den kogende sukkerlage hældes over skærmene. Rør rundt til du er sikker på at det hele er blandet godt, og sæt det på køl tre til fem dage (alt efter hvad din tålmodighed tillader). Rør rundt i blandingen hver dag.

Når man mener at den er klar, eller bare ikke kan vente længere, sies saften igennem et klæde og hældes på skoldede flasker. Alternativt kan man fryse halvdelen for at forlænge holdbarheden.

Nu står man så tilbage med en masse som består af de brugte hyldeskærme og citroner, og den kan man også bruge til noget godt – som dog ikke kan anbefales til børn. Massen kan overhældes med en flaske vodka eller lys rom, og skal så trække en uges tid inden det sies. Det giver en ret spicy hyldesprit, som enten kan drikkes ren, blandet op med danskvand eller som tilsætning til en sommerbowle, hvis man er sådan en som laver den slags.

Når vi alligevel er i det alkoholiske hjørne, bliver jeg nødt til at fortælle om den gang Penelope som treårig fik en flaske Søbogård hyldeblomstdrik på en cafe. Jeg studsede over at der var brus i, for det synes jeg ikke der plejede, men den smagte fint, så hun fik lov til at drikke den… Vi havde en meget lystig hjemtur med en lille pige som først var i højt humør, og derefter faldt i en dyb søvn. Af dette kan man lære, at gæret hyldeblomstdrik smager aldeles fremragende, men at det trods alt nok ikke egner sig til børn.